onsdag 4. juli 2018

Salme 64,5-7

5Frå bakhald vil dei skyta den skuldlause.
Brått skyt dei han, dei er ikkje redde.
6 10,11+ Dei styrkjer kvarandre med vonde ord.
Dei talar om å setja snarer
og seier: «Ingen vil sjå dei.»
7 Jer 17,9 Dei tenkjer ut vondskap.
«No er vi klare, tanken er tenkt,
det er store djup i menneskehjartet!»
v.5. Som kristne er me i stadig konflikt med vonde åndsmakter som vil skremma og sveikka oss, og desse verkar gjennom menneske som hyser dei. Ein vaken og frimodig kristen er farleg for mørkers fyrste, og vil koma til å merka hans vreide. Han/ho blir gjenstand for åtak og klagemål. 
v.6. Det finst eit vondskapens fellesskap. Farisearane og dei skriftlærde kom saman for å snakka om korleis dei skulle nøytralisera Jesus. Slike møter er det fleire av enn det me anar også i dag. Konservative og frimodige Jesusvener opplevest som eit trugsmål og ein festbrems, og folk snakkar om dei, og kanskje også nokon legg planar for korleis ein kan få stoppa dei. I mange muslimske land er det vanleg at det vert sett opp feller for dei kristne slik at dei skal røpa sine forbodne kristne aktivitetar. 
v7. Dei tenkjer ut vondskap, som er overlagt skadeverk. Og når dei føler at planane er vasstette, går dei til aksjon. Dei truande anar fred og ingen fare, alt har føregått så stille og umerkande, min santen er det store djup i mennesketanken. Under ei vakker overflate kan det syda av djevelskap. 

Ingen kommentarer: